Sådan kommer du i avisen om en uge! – Gæsteindlæg af Kristoffer Hjerrild

Sådan kommer du i avisen om en uge!

Tak til Kristoffer for at have skrevet et indlæg til min blog, som faktisk dækker et emne jeg ikke selv har den store erfarring med endnu.

Take it away!


Først og fremmest tak til min navnebror Chris for at lade mig skrive et gæsteblogindlæg her på bloggen.

Jeg driver i dag virksomhederne magentoxperten.dk , winkwink.dk, winkwink.se og især de 2 sidste har jeg haft stor succes med at lave en masse PR og det vil jeg fortælle mere om.

Det er klart at når man som iværksætter arbejder med lige sexlegetøj, bondage legetøj og frækt undertøj er den række fordele og ulemper.

Ulempen er, at der ikke er ret mange der vil indrømme at de bruger det, som gør at det er svært at få en viral effekt.

Det gode er at emnet ”sex” er ganske interessant for rigtig mange nyhedsmedier og derfor prøvede jeg at kaste mig ud i en masse spændende historier og det gav pote. Jeg kom i Børsen, Finans, TV2, EB, Se & Hør, BT, JP osv.

Derfor vil jeg i dette blogindlæg dele mine erfaringer og vise dig hvordan du allerede om en uge kan ende på forsiden. Lets go!

Den gode historie

Ikke overraskende ender og slutter det hele med en god historie. Det handler om at ramme den gode overskrift som får læseren til at tænke ”haha”, ”wow”, ”seriøst?” eller lignende. Den gode historie får læseren til at stoppe op men hvad er det sådan helt konkret?

Jeg har delt det op i 2 genre. ”Gøjl” og ”Business”:

”Gøjl” er for mit vedkommende brancherelaterede historie som primært er en sjov historie, fakta eller på anden måde noget som rammer læseren der vil læse om sex, erotik eller lignende. Her er et eksempel på en gøgler-historie:

“Dansk sexshop fik 750 jobansøgninger på 24 timer – For at teste sexlegetøj og lingeri”

Jeg fik den i nærmest alle medier og ideen bag den var, at vende det hele på hovedet og aflønne kunderne for at prøve sexlegetøj og ikke at de skulle betale os.

Journalisterne åd den råt og samtidig havde den faktisk en helt fantastisk viral effekt fordi mange fandt det vildt sjovt at tagge ”haha kris her er dit nye job”, ”mangler du et job kris?” osv. 😉
– Ja humor kan få næsten alle til at like, dele osv.

”Business historierne” er de historie som handler om iværksætteri og business. Den jeg havde mest succes med, var i 2016 hvor Børsen kom på besøg og med historien ”Sexlegetøj iværksætter satser på Frankrig” som på mange måder ”blot” var den klassiske succeshistorie, men med en vinkling på Frankrig som er lidt atypisk for danske iværksættere at gøre.

Den relevante journalist

“Hvordan finder man lige den rette journalist?”
Det er faktisk ikke så svært, men nogle gange kræver det et par forsøg. Det bedste du kan gøre er at finde en journalist som netop skriver indenfor det område du gør. Fx fandt jeg ved børsen, en journalist der skrev meget om iværksætteri.

Jeg gjorde følgende:
– Google -> søgte noget ala ”børsen iværksætteri” og satte den så til det sidste år.
– Fandt diverse artikler om iværksætteri på børsen og man kan jo under artiklen ofte finde kontaktoplysninger på journalisten.

Derudover er det vigtigt at du skriver en personlig besked. Ingen gider skabelon beskeder. Så fra start skal du vise interesse for personens artikler og arbejde generelt.

Det flotte billede og pressemeddelse

Husk det praktiske skal altså også være på plads. Få taget et par gode billeder og få styr på opbygningen og stilen i din pressemeddelse.

Du skal gøre det så nemt for journalisterne som overhovedet muligt!

Kristoffer Hjerrild

Hvordan kommer du igang?

Det er naturligvis en længere proces og måske rammer du ikke det perfekte indlæg første gang. Her til skal det siges at det er vigtigt, at du bliver ved med at prøve, indtil du finder den rigtige opskrift, som passer til din blog og dine potentielle link creators!

Afsluttende ord

Det kan godt være det er lidt nemmere at komme i medierne med sex men der er altså virkelig mange andre emner som er mindt ligeså varme. Fx er teknologi og trends i alle former jo altid interessant for medierne.

Vi ses på forsiden!

Gæsteindlæg: Sådan finder du de links, din hjemmeside mangler

Sådan finder du de links din hjemmeside mangler

Rigtig mange hjemmesider har fokus på søgemaskineoptimering – i daglig tale SEO – som er et effektivt middel til at tiltrække flere besøgende til hjemmesiden.
Som navnet nok indikerer, så skal resultatet af arbejdet med SEO gerne være flere besøgende til sin hjemmeside via søgemaskinerne, hvor Google er det primære fokus.

Selve arbejdet med SEO opdeler sig ofte i tiltag direkte på hjemmesiden, som kaldes on-page SEO, og tiltag, som sker eksternt fra hjemmesiden med det formål at skabe eksempelvis links til hjemmesiden, hvilket kaldes off-page SEO.

Tanken bag arbejdet med off-page SEO er, at jo flere links til ens hjemmeside der er, jo bedre placeringer på søgemaskinerne opnår man. Ser man på Googles retningslinjer, så må man kort fortalt ikke selv skabe links, som har til formål at manipulere med søgeresultaterne.

Virksomheder har dog mulighed for at benytte sig af flere strategier til at skaffe links uden at overtræde Googles retningslinjer. Disse omhandler blandt andet linkbait og diverse strategier, der hæfter sig til content marketing.

Men inden man påbegynder arbejdet med at ”skabe” links til hjemmesiden, så skal en foregående analyse påvise, hvilke former for links ens hjemmeside har behov for.

Analyse af hjemmesidens linkbehov

Analysearbejdet tager udgangspunkt i en analyse af din, såvel som konkurrenternes, eksisterende linkstruktur. Analysen bygger på, at du på baggrund af udvalgte konkurrenter med topplaceringer, får analyseret dig frem til den optimale linkstruktur fordelt på vigtige søgeord.

For bedst muligt at fremvise analysen, vil der blive udgangspunkt i en case omkring hjemmesiden Inmobile.dk (B2B) og mobilcovers.dk (B2C).

Oversigt over alle steps i analysen

Step 1: Udvælg de vigtigste søgeord for hjemmesiden.
Step 2: Sammensæt en liste med de 3 bedst placerede i Googles søgeresultater på de udvalgte søgeord.
Step 3: Analyser den eksisterende linkstruktur for top 3 på de udvalgte søgeord. Dette kan gøres med data fra f.eks. Ahrefs.
Step 4: Lav en analyse af din egen hjemmesides linkstruktur. Dette kan også gøres med data fra f.eks. Ahrefs.
Step 5: Udarbejd en oversigt over nødvendige ændringer til egen linkstruktur.
Step 6: Igangsæt linkbuilding.

Først sammensættes listen med de søgeord, som er vigtigst for din hjemmeside (f.eks. for en webshop på bagrund af søgevolumen eller profitmargin). Disse benyttes til at sammensætte listen med konkurrenter.

Søgeordsliste

Når de tre bedst placerede konkurrenter på de pågældende søgeord er indsamlet, kan analysen af disse påbegyndes. Analysen af de pågældende hjemmesiders linkstruktur kan gennemføres ved hjælp af eksempelvis Ahrefs, men også andre værktøjer kan bruges, så længe det kan indsamle alle links for en specifik URL. Formålet med analysen er at fremvise hvilke typer af links, der anvendes hos de bedst placerede på Google og kvaliteten af disse links.

Analyse af links

Analysen laves for top 3 hjemmesider på de fundne søgeord. Den vigtige information ligger i hver af disse cirkeldiagrammer, som fremviser linkstrukturen for den enkelte URL og domænet som en helhed. Efterfølgende kan ét samlet cirkeldiagram for top 3 på søgeordet være udgangspunktet for den videre analyse.

Konkurrence analyse

En analyse af din egen hjemmesides linkstruktur skal fremvise, hvor der er mangler ift. konkurrenternes. At holde din linkstuktur op imod de bedst placerede konkurrenter, som allerede er ”godkendt” af Google, kan vise hvor din egen hjemmesides linkstruktur har mangler. Tanken er, at konkurrenternes placering i toppen af søgeresultaterne på Google er en blåstempling af deres linkstruktur.

I analysen, vi beskæftiger os med i denne artikel (jf. billedet herover), var der manglende links fra især PR og leverandører. Den efterfølgende linkbuilding havde fokus på dette, og efter kort tid blev den optimale linkstruktur opnået, og en tilhørende placering som nr. 1 blev opnået (jf. billedet herunder).

Inmobile efter

I denne case blev der igangsat et arbejde med fokus på at optimere og opnå den optimale linkstrutkur. I løbet af perioden blev der opnået markante stigninger på søgeordet.

Resulatet af analysen

Resultat af analyse

Det færdige resultat af analysen er en præcis plan for, hvilken linkstruktur din egen hjemmeside skal arbejde efter på de vigtigste søgeord for at opnå bedre placeringer på Google. Da det ikke kun er links, som har betydning for din placering, vil dette selvfølgelig ikke være en garanti for en top placering. Dog ligger en analyse af den ønskede linkstruktur altid forud for at opnå de bedste resultater.

Ønsker man at udvide analysen, kan man lave den samme analyse på anchor-teksterne hos konkurrenterne og holde disse op imod egen anchor-tekst opbygning.

Sådan finder du de links, din hjemmeside mangler!

//Nicolaj Hovmand Nielsen
Unitate.dk


Jeg vil gerne sige tusind tak til Nicolaj, for at ville blogge her på min side. Jeg fik personligt rigtig meget ud af indlægget og sætter altid pris på et gennemarbejdet indlæg, med massere af data!

//Chris Kleis

Få kontrol over din e-mail marketing

Få kontrol over din e-mail marketing

Der er bare nogle elementer af ens liv, som kan være utrolig svære at få fuld kontrol over. Trafiklys (uanset hvad Watch dogs spillet siger), vejret og andre elementer er bare tæt på umulig at få kontrol over.

Din e-mail marketing er dog IKKE en af disse elementer, som du ikke kan have fuld kontrol over! Faktisk hører din e-mail marketing med på listen over alle de elementer af din virksomhed, som du kan have bedst kontrol over.

Det eneste det kræver fra dig er en masse dedikation, lyst og værktøjerne som gør det muligt for dig, rent faktisk at udføre det.

E-mail Service

I første omgange skal du naturligvis bruge en e-mail service, hvor du både kan lave dine nyhedsbreve og udsende dem for dig selv eller din virksomhed.

Over de seneste år har jeg haft fingrene i nogle forskellige email services, gennem det arbejde jeg har lavet for forskellige virksomheder, heriblandt også mit eget startup.

Det har resulteret i disse 3 anbefalinger:

MailChimp

HeyLoyalty

CampaignMonitor

MailchimpHeyloyaltyCampaignMonitor

De fleste jeg render ind i bruger MailChimp – Jeg mener dog klart, at alle 3 email services (præsenteret ovenfor) har hver deres styrker og det derfor er værd at bruge tid på at sætte sig ind i dem – inden du vælger. På denne baggrund får du et system der understøtter de funktioner, som din virksomhed har brug for.

Resten af indlægget herfra kommer til at handle om en række forskellige værktøjer, tips, tricks og metoder, som jeg har haft stor succes med og som jeg ser som alt afgørende for, at holde styr på din -email marketing.


Afsender omdømme

Det er vigtigt at kende sit eget omdømme, for at kunne være i kontrol over det og det gælder i stor grad også indenfor e-mail marketing.

Der findes nemlig en del e-mail services, som sorterer meget selektivt i de mails der kommer i folks indbakker. Her er det bla. dit nyhedsbrevs omdømme der spiller en stor rolle. Den bliver afgjort af en række forskellige faktorer som f.eks. antal af nyhedsbreve sendt ud, SPAM reporter fra modtagere mm.

Det er derfor vigtigt, at du holder øje med de forskellige faktorer i dit e-mail system og finder frem til evt. fejl der har triggede en SPAM klage eller lignende. På hjemmesiden “Senderscore.org” kan du følge dit omdømme for dit nyhedsbrev.

Segmenteret modtagerlister

Det hænder at jeg møder nogle virksomheder, som har en modtagerliste på størrelse med den gode gamle telefonbog fra 80’erne med de gule sider. Det kan resultere i at du føler dig ude af kontrol, jo flere subscribers du har på listen.

Det er dog slet ikke så svært at kontrollere listen, som du måske antager det er. Der er nemlig et værktøj, som de færreste desværre formår at bruge til dets fulde potentiale: Segmenteret modtagerlister.

Det er helt sikkert en god idé, at sende daglige/ugentlige/månedlige nyhedsbreve (alt efter hvilken type forretning du driver) til din fulde modtagerliste, men ved at segmentere dine modtagere kan du med garanti optimere din performance med dine nyhedsbreve!

Data for segmentering

Data fra MailChimp for segmentering af interesser

Her kommer et par tips til effektive segmenteret nyhedsbreve:

1. Fjern dem som ikke bruger dit nyhedsbrev
Stop med at brug tid på de subscribers, som alligevel ikke ønsker at bruge dit nyhedsbrev. Det forværrer din performance og giver røde tal, som ikke motiverer på en særlig effektiv måde.

Så brug tid på at få fjernet dem, som alligevel ikke åbner eller engagerer sig i dit nyhedsbrev. Døde modtagere er intet værd – og hvis du er god til at skaffe subscribers anyway, så skal du nok fange dem igen!


2. Aldrig stop med at genere leads!
Du må aldrig stoppe med at bruge lave lead generering for din modtagerliste. Jamen hvad nu hvis… NEJ aldrig stop med det!

Hold din modtagerlister frisk og aktiveret hele tiden. På denne måde får du nogle langt mere valide data, som du kan bygge dine kampagner ud fra. Det er alpha-omega for din fremtidige e-mail marketing!


3. Test det hele
Sidst men ikke mindst, skal du ikke være bange for at teste forskellige kampagner af.

Med segmenteret modtagerlister, er det næsten kun fantasien der sætter grænser. Du skal ikke være bange for, at prøve en masse forskellige former for nyhedsbrevskampagner af. Selvom det kan lyde som en dårlig idé, kan du altid teste det af på et mindre segment, som måske kan vise sig at være de perfekte testpersoner for lige netop din idé.

Forslag til segmenter du kan teste af

1. Kunder der ikke har købt i x-antal tid
Du vil helt sikkert have nogle kunder, som ikke har købt i en hvis mængde tid hos dig. Disse kunder kan – typisk – købes forholdsvis let tilbage ved at lave en kampagne direkte til dem.

I alle de anbefalede e-mail services ovenfor kan du bruge data fra dit CMS system eller google analytics og lave segmenter til netop de kunder, som ikke har købt i f.eks. over 6 måneder.

Fordelen ved netop dette segment er, at de allerede er 100% klar over hvem du er – de har måske bare glem det.
Så hvis du er en webshop, kan du med stor succes give dem f.eks. 100 kr. i rabat, hvis de køber for x-antal kroner (alt efter hvad din margin osv. er), eller give dem en fast 10% rabatkode, som bliver autogenereret til kunden når nyhedsbrevet sendes ud.

Er du en service eller privatperson, kan du lave en “har du glemt …” mail, hvor du giver dem en fordel, fordi de allerede har været engageret hos dig før.


2. Kunder som er nået til kurven, men ikke har købt færdig
TIL WEBSHOPS:
Afhængig af hvilket CMS system du bruger, burde det have stadier af kundens køb. I Magento – som jeg bruger fast pt. – hedder det f.eks:

  • NY – når kunden har lagt en ordre og alt spiller.
  • AFVENTER BETALING – Når kunden har været ved checkouten, men ikke har fået betalingen til at gå igennem.
  • CANCELED – Hvis ordren er blevet annulleret.

Disse kan du bruge til at fange kunder, som har været rigtig tæt på at købe hos dig, men som ikke har fået deres betaling til at gå korrekt igennem. Du skriver til dem, at du kan se de har været lige ved at købe, men at betalingen ikke er gået igennem og derfor skriver du lige får at høre om alt er ok!

Jeg kommer ind på, hvordan man kan samle disse kunder op igen, senere i indlægget under “Automatiseret e-mail og follow ups”.

80-20 Metoden

Dette er en metode, som jeg i fællesskab med Micky Weis og Filip Evaldsen har fundet frem til.

Vi kom op med idéen efter at have diskuteret hvorvidt kunderne på Helsebixen.dk (som også er ejet af Firtal) egentlig satte pris på alle de indlæg og opskrifter som vi giver til dem, eller om kunderne bare vil have tilbud.

Vores metode er, at kunderne naturligvis også er interesseret i os som brand/eksperter, og derfor vil sætte pris på, at vi har lavet en masse research omkring produkterne og gratis deler det ud til dem. Det samme gælder for opskrifterne.

Vi kom derfor frem til en 80-20 metoden:
Hvis vi sender et nyhedsbrev ud 2 gange om ugen, lad os sige mandag og lørdag. Så vil vi smide vores bedste kampagne med i nyhedsbrevet om mandagen og bruger 80% af nyhedsbrevet på kampagner og tilbud og de sidste 20% på content.

Næste gang vi så sender et nyhedsbrev ud – lørdag – vender vi %’erne om, så nyhedsbrevet bliver 80% content og 20% tilbud.

Key takeaways:

Denne metode at sende nyhedsbreve på er optimal for de fleste webshops. Hvorfor tænker du? Jeg er glad for du spørger!

  1. Du tvinger dig selv og dine kollegaer, til at bruge tid på content, som er fremtiden!
  2. Du kommer ikke til at fremstå som en billig tilbuds hjemmeside, ved kun at have tilbud i dine nyhedsbreve. (Det er der for mange der gør – i ved hvem i er (Nicehair))
  3. Dine kunder vil – hvis du laver godt content – blive mere engageret i dit brand.

Automatiseret E-mail Marketing & Follow Ups

Dette tip jeg giver nu har jeg faktisk overvejet at holde for mig selv – fordi det simpelthen er så genialt… But, here we are 🙂

Jeg skal skynde mig at sige, at jeg kun har prøvet denne form for e-mail marketing til Magento. Jeg har derfor ikke kendskab eller erfaring med nogle andre systemer, som har samme funktioner til andre CMS systemer. Dog er jeg 100% sikker på at de findes og jeg glæder mig personligt til at prøve dem!

Magemail hedder systemet, som man bruger til Magento. Hvad kan det så?!

Magemail er et system, som får dine kunder til at komme tilbage til dit website via 100% automatiseret e-mails.

Det er skide smart fordi, at du kun behøver at løfte dine fingre og rent faktisk lave noget, første gang du sætter disse e-mails op. Systemet skal naturligvis også sættes op til din shop, så ligesom med segmenter tidligere i indlægget, skal du have trukket de rette data ud til Magemail, som f.eks. sidste købsdato eller data for kunder der ikke har fuldført købet.

I dine automatiseret e-mails sender du så en autogenereret rabatkode med, og så kører de bare fast uden du behøver at lave mere – ud over at teste og læse data selvfølgelig.

Inde i backenden på Magemail sætter du så en masse “Triggers” op, som f.eks. kan være

“Send X-EMAIL til KUNDE som IKKE har købt i X-MÅNEDER”

eller

“Send X-EMAIL til KUNDE som HAR købt over X-ANTAL gange i shoppen”

Denne type mails er naturligvis ikke særlig effektiv fra dag 1, da der skal en bestemt mængde data til, før den bliver rigtig effektiv.

Til gengæld hvis din virksomhed laver cohort analyser, er jeg 100% sikker på, at du vil kunne mærke en gevaldig stigning fra den dag du starter med at bruge trigger e-mail marketing.

Dette er også helt genialt, hvis du har et website i andre lande og skal bruge oversættere. Oversætterne skal kun sætte dine e-mails op én gang og så kører de bare fast.

Key takeaways:

  1. Alt er på autopilot!
  2. Kæmpe fordel hvis dit website er aktivt i flere lande.
  3. Rigtig let at tracke og teste.
  4. Din cohort analyse vil 100% blomstre og du vil vinde mange flere kunder tilbage.
  5. Flere data!

Data og Analytics

Ligesom alle andre kanaler, der fører ind til din side skal du huske at holde styr på dine data. De fleste e-mail systemer har en API, så den mere eller mindre selv kobler sig korrekt til din analytics konto.

Udover at kunne tjekke, hvor meget dit nyhedsbrev omsætter for og hvor mange der rent faktisk klikker sig igennem på det, er der andre data som er essentielle at være opmærksom på!

Det er typisk data, som du finder i dit e-mail system. Data som f.eks:

  • Åbningsrate
  • Unsubscribers
  • Hard Bounce
  • Spam reports
  • CTR (click through rate)

Det er ekstremt vigtigt, at du ikke bliver FOR afhængig af analytics og husker at bruge de mange værdifulde data, som du finder i din e-mail service.

Husk også for alt i verden at teste – jeg kan ikke sige det nok gange! Jeg har lavet rigtig mange fejl på nyhedsbreve og de har kun gjort mig bedre og bedre.

Gensend et nyhedsbrev og skift emnelinjen, ændre billedet som er det første man ser når man åbner det, giv noget gratis – whatever, bare prøv det hele af!


Det var alt jeg havde at byde på i denne omgang omkring e-mail marketing – i dybden. Der ligger en masse fantastisk indlæg derude omkring e-mail marketing mere generelt som f.eks. et af Micky Weis som du finder her: Micky Weis – Den ultimative guide til e-mail marketing.

Derfor valgte jeg at gå lidt mere ned i emnet for dem, som måske er lidt mere etableret. Jeg håber du kunne bruge det til noget!

Keep working hard,
Chris Kleis

Gæsteindlæg: Link Bait – Få naturlige links

Link Bait - Få naturlige links

Den mest naturlige måde, som du kan få links på, er faktisk at lave noget indhold, der er så godt at andre naturligt linker til det.
Du kender det sikkert godt, du ser en god artikel, en god video eller en undersøgelse, som rent faktisk er så god, at du selv har lyst til at dele det. Denne procedure kaldes i fagsprog for link bait.

Ved link bait går du altså ikke aktivt ud, og efterspørger links, men laver noget indhold, pusher det ud til forskellige portaler, og afventer derefter spændt effekten.

Der findes mange måder, at gribe link bait an på, ligesom der findes mange forskellige typer af det. Du kan være humoristisk, provokerende, faktuel, eller lave noget spændende i det hele taget. Herover kan du lave indholdet på video, artikler, gratis downloads af en e-bog, konkurrencer, infografikker og en masse andre måder.

Hvis du ønsker, at lave link bait med infografik, så kan du anvende piktochart, som er en service du kan anvende gratis, og producere infografik. Du kan også udvikle dit helt eget værktøj, eller få en anden til det.

Der findes rigtig mange eksempler på hjemmesider, der har fået gode links af, at udvikle f.eks. plugins til WordPress. Mulighederne er altså mange, og succesen afhænger altså af din kreativitet.

Jeg vil her give dig 5 trin, som du bør gennemgå før du laver din link bait.

1. Find ud af hvilke sider du vil have links fra

Find de hjemmesider, som du vil have linket fra – find eventuelt så vidt muligt ud af, om de har mange besøgende, og mange indgående links. Analyser vedkommendes hjemmeside, hvilke andre sider linker de til, hvad skriver de typisk om, og hvordan finder de eventuelt deres kilder?

Du bør lede efter autoriteterne i din branche, generelt relevante sider, eller nyhedsmedier med høj autoritet, og generelt alle der kunne have interesse i at linke til dit indhold.

Jeg anbefaler at du bruger linkværktøjet Ahrefs til, at kontrollere autoritet, og kigge på indgående og udgående links fra de forskellige hjemmesider.

2. Fastslå din indgangsvinkel

Når du har fundet dine mål, og fundet ud af hvilke emner de typisk kommer rundt om, så skal du finde den rette indgangsvinkel. Med din indgangsvinkel, skal du komme ind på de emner, som de hjemmesider du vil have links fra skriver om.

3. Find en kreativ måde, at lave indholdet på

Der findes som skrevet mange måder, at lave dit indhold på, igen bør du tænke på hvilken type af indhold, som de forskellige websites linker til. Hvis de websites, du vil have et link fra, linker til sjove videoer, så bør du lave den type link bait – omvendt linker siden typisk til analyser, infografik, eller artikler – så bør du producere den slags type.

4. Producer dit indhold

Step nr. 4 giver sig selv, du har fået styr på alt andet, og nu skal der produceres det indhold, som skal kunne give dig links. Her bør du gennemteste det, få det kontrolleret af en anden, og være sikker på, at det giver mening for andre at linke til det.

Hvis du f.eks. laver en analyse, så bør du ikke give hele analysen væk i en artikel, men få hjemmesiden til at linke til den uddybende del af analysen. Hvis du laver infografik, så bør du skrive, at man godt må dele infografikken, men ikke uden at linke til den originale side.

5. Skub det ud til interessenter

Det sidste step handler om, at få indholdet pushet ud til de her sider. Det kan du blandt andet gøre med de sociale medier, mypresswire, eller mere direkte – kontakte disse websites omkring det. Spørger hvad de synes om det, og om det var noget de kunne have interesse i, at skrive om.

Lad være med at snakke om links i første omgang, men efterfølgende bør det være noget, som du spørger om. Uanset hvad, så bør du sørger for, at det på den ene eller anden måde bliver set, så det kan blive omtalt.

3 Eksempler på effektiv link bait

Partiernes websites er ikke klar til valg
Vi lavede i Waimea Digital en analyse af de forskellige partiers situation, når det kom til SEO. Altså hvor godt partierne rankede på de forskellige søgeord, som egentlig er relevante for dem af politiske årsager.

Denne lavede vi op mod valget 2015, og kunne i høj grad konkludere, at partierne bestemt ikke fokuserede på meget relevante søgeord, som måske kunne anskaffe flere vælgere.

Analysen var naturligvis lavet af ren, og skær nysgerrighed og interesse, men gav også nogle links til selve analysen, så læserne fra de forskellige medier kunne læse hele analysen. Du kan selv læse den her.

Yoast SEO for WordPress plugin
En rigtig dygtig SEO konsulent, som de fleste SEO interesseret kender – Yoast, har også produceret noget ekstremt godt link bait.

Yoast lavede et SEO plugin til WordPress, som i høj grad bliver brugt verden over. Pluginet dækker de fleste behov, som en hjemmeside kan have on-page, og pluginet er gratis (du kan dog opgradere til pro mod betaling).

Dette har selvfølgelig medført, at Yoast har fået mange links til sin hjemmeside, en hel del omtale, og tjener med garanti en del på sin betalte udgave af pluginet.

Men are better than women
Som tidligere skrevet i denne artikel, kan du lave indhold der er provokerende for, at få andre til at linke til dig. Det lavede en SEO konsulent under personaen ”Dick Masterson”. Han formåede at lave en hjemmeside, der fik sat kvinders pis i kog verden over – nemlig menarebetterthanwomen.com.

Han endte sågar i Dr.Phll, som en mandschauvinist, og klippet er faktisk blevet ganske kendt. Han har i skrivende stund 64.200 backlinks, og en masse af disse stammer fra meget autoritære websites.

Du kan selv se klippet fra Dr.Phil her

Til sidst er der ikke andet for end, at ønske dig held og lykke i din jagt mod flere links! Jeg håber, at dette indlæg har givet dig inspiration mod, at lave indhold der kan give dig de fede links.

———————-

Jeg vil gerne takke Dennis Stammerjohan for indlægget, som jeg bestemt finder relevant til mine læsere.

Keep working hard,
Chris Kleis

Hvordan finder jeg nye produkter til min webshop?

Hvordan finder jeg nye produkter til min shop?

Hvis du ejer en webshop eller arbejder for en, er du helt sikkert stødt på et meget bestemt problem: “Hvordan finder jeg nye produkter til min webshop?”
Problemstillingen kan forekomme for alle størrelser af webshops. Det er noget alle webshops oplever (med mindre man sælger ét produkt) og i dette indlæg vil jeg fortælle, hvordan jeg griber problemstillingen an.

Hvorfor er mange produkter godt?

At kontinuerligt udvide sit sortiment har rigtig mange fordele, som man måske ikke tænker over i første omgang.

Produkter sælger produkter!
Noget af det første jeg lærte af min mentor Jesper Hvejsel var, at produkter sælger produkter! Det har bevist sig flere gange, at være ganske korrekt. Kunsten er at have et sortiment, som spænder bredt i pris, brandværdi (søgninger) og typer af produkt.

Mennesker er forskellige og køber på forskellige måder. Nogle er ude efter den bedste pris. Nogle er ude efter det brand de kender. Nogle er ude efter nye muligheder. Og nogle er ude efter et helt specielt produkt i en bestemt kategori. Det er fuldstændig ligesom man lærer på Handelsskolen – Hey der kom noget ud af at gå der!

Derfor er det også vigtigt, at kunne tilfredsstille alle typer og give dem noget der passer deres søgning. Dette er en meget generel iagttagelse omkring købevaner. Online er denne iagttagelse utrolig spændende og skal angribes på den rigtige måde, og så er vi tilbage ved de 3 ord: Produkter sælger produkter.

Tesen:

Hvis du sidder og kigger på f.eks. en t-shirt og der kun er én at vælge. Så vil det være en hurtig overvejelse om, hvorvidt man kan lide denne t-shirt eller ej = køb eller bounce. Samtidig bliver tiden på siden automatisk mindre, som ikke just er en vinder faktor hos google.

Ud over dét får du kun én side ud af ét produkt på din side, som google har mulighed for at indeksere – heller ikke just en win.

Hvis der er 2 t-shirts på siden, vil der allerede her skulle tages stilling til noget for køberen. Det giver mere tid på din side og chancen for at købet sker, vil blive forhøjet. Grunden til dette er, at der er noget at sammenligne med og når der er noget at sammenligne med, bliver du automatisk mere købelysten.

Du får mere tid på siden pga. overvejelserne der ligger ved, at skulle sammenligne de 2 produkter og tage stilling til mere end før. Samtidig får du nu 2 sider, som google kan indekserer med lækre søgeoptimeret keywords og god content!

Lad os sige der er 50 produkter, så begynder det at blive rigtig sjovt. Pludselig har man som køber mange faktorer man skal tage stilling til og sammenligne. Allerede her har du vundet mere tid på siden og der er 50 saftige sider for google at indekserer!

Men det er ikke engang det bedste… Hvis du har været god til at sammensætte dit sortiment ud fra de faktorer jeg nævnte før; pris, brandværdi og typer af produkter, har du en sikker kategori-vinder.

Nu skal dine kunder tage stilling til 50 forskellige t-shirts og de vil uden tvivl kunne finde noget i dit vel sammensatte sortiment. Du har allerede fået dem ind på en given søgning, og nu giver du dem mindsandten også et bredt og velovervejet udvalg – kan du se hvor jeg vil hen med min tese?

Eksempel:
Kategori på made4men

afvisningsprocent

Jeg har taget en kategori fra Made4men.dk som jeg ikke kunne forstå ikke havde vækst af sig selv da søgningerne og sessionerne var der. Sortimentet var simpelthen for snævret og folk kom forgæves ind på sitet. Så besluttede jeg mig for, at udvide kategorien drastisk og ganske rigtig skete der noget.
Ca. samme tidspunkt hvor du kan se omsætningen og sessionerne begyndte at stige til et mere statisk niveau, begyndte afvisningsprocenten også at falde og sessions varigheden blev længere.

De “nemme” men undervurderet metoder

Trends starter ikke i Danmark
For det meste starter alle de nye tendenser ikke i Danmark, men derimod i udlandet. Det kommer måske ikke som et chok for dig, men benytter du dig systematisk af denne viden? Hvis ikke kommer jeg med et par værktøjer og idéer til dig her!


Google alerts

Dette super simple værktøj fik jeg øjnene op for alt for sent. På dansk hedder det “Google Underretninger”. Det er ganske simpelt et værktøj, som sender dig underretninger til din mail, alt efter hvilke søgeord du har valgt at den skal give dig underretninger omkring.
Du kan også bruge den aktivt selv og gå ind på din google konto og se flere end dem, som den sender til dig automatisk.

Kort sagt er det et værktøj, som tillader dig at være lidt doven. Google monitorerer nettet for dig og sender dig relevante nyheder omkring de emner du har valgt, direkte i din indbakke!

Jeg har været super glad for værktøjet og jeg ved også, at der er kommet rigtig mange alternativer som skulle være rigtig gode, men som jeg ikke har fået testet endnu. Jeg er glad for dette og så er det gratis!

Kom igang med Google Alerts her →


Facebook grupper og pages

Det kommer helt sikkert ikke som et chok for dig, at det er en god ide og følge facebook sider, som minder om din egen. Hvis vi tager udgangspunkt i vores t-shirt webshop igen, så vil det for denne webshop, være en super idé at følge Facebook sider som f.eks. Asos, Zalando og Stylepit.

Så kan du tjekke dine konkurrenteres aktiviter ud osv, men det giver nærmest sig selv. Dér hvor du kan skille dig ud, er ved at følge sider som kan guide dig frem til “the next big thing” eller de produkter i din branche, som trender andre steder i verden.

Kendisser
Kendte mennesker får typisk fingrene i mange af de nye tendenser som de første. Et godt eksempel var dengang de famøse “segboards” kom frem. Justin Bieber, Skrillex, ASAP Rocky og mange flere stormede rundt på de her fremtids skateboards og smed det på diverse sociale medier. Og hvad skete der ca. 2-4 uger senere? Danmark havde pludselig 10-20 webshops, som solgte Segboards.
Facebbok Nyhedsfeed
Stort set alle brancher har nogle ambassadører, som er kendte i en lille eller store skala. Disse mennesker kan være kilden til din næste guldgruppe!

Blogs og magasiner
Der findes 100% utallige blogs og online magasiner, som skriver omkring de produkter din webshop forhandler. Brug et par gode timer på, at finde frem til disse grupper og bare ha’ dem i dit nyhedsfeed. Lige pludselig vil der dukke noget op, som du ikke vil kunne undvære.

Personligt følger jeg rigtig mange grupper efterhånden. For at give en god idé om kategoriseringen følger jeg f.eks. “The Verge” på Facebook for, at holde mig opdateret på produkter i Gadgets kategorien.


Følg konkurrenterne

Dine konkurrenter vil naturligvis altid gerne holde deres kort tæt på kroppen, men én ting de ikke kan holde tæt er hvad de sælger! Den ligger lige til højrebenet og du kigger højst sandsynligt også på dine konkurrenters webshops i ny og næ, men det skal du begynde at gøre mindst hver uge.

Med en lille smule struktur på opgaven, kan denne metode blive rigtig mange penge værd for dig!

Et meget klassisk iværksætter mindset, når det kommer til webshops er; stjæl fra de bedste – og det er lidt dét mindset du skal finde frem nu.

Tilmeld dig dine konkurrenteres nyhedsbreve
Ved at tilmelde dig dine konkurrenteres nyhedsbreve får du både en insight i, hvordan de laver nyhedsbreve og bruge dette redskab, men også følge med i deres nyheder og kampanger. Det er helt gængs, at man som webshop introducerer nye brands og produkter i ens nyhedsbrev, for at pushe dem med det samme.


Køb ind med omtake!

Størrelsesforskellen på din webshop og dine konkurrenteres har naturligvis rigtig meget, at skulle have sagt i forhold til om du har råd til at købe meget eller lidt ind. Det er derfor vigtigt, at du holder systematisk styr på rækkefølgen af dine indkøb.

Der er to faktorer, som er super vigtige når du laver nye indkøb: Antal søgninger og Margin.

Lav et excel ark hvor du skriver disse faktorer ind og smid samtidig en måde, at tracke dine indkøb ind på.

Jeg har lavet en meget simplificeret skabelon her:
Tracking af indkøb

Her kan du sortere efter antal søgninger eller margin og på den måde købe ind efter, hvad der giver mest mening for din webshop lige nu.

Antal søgninger:
Hver gang du plotter et nyt brand ind i dit excel ark, går du også på Keyword Planner og finder det antal månedlige søgninger for dét brand og smider din ind i arket.

Ved at købe de brands ind med flest søgninger, vil du have en større mulighed for at få gang i salget fra start af – jo flere søgninger jo bedre selvfølgelig.

Det tog mig lang tid at forstå, at min mavefornemmelse og personlige smag ikke kunne overtrumfe, hvad google egentlig fortalte mig med deres tal.

Margin:
Når du kigger efter nye brands er det vigtigt at vide, hvor stor margin der er på de forskellige produkter. Du skal derfor have fat i leverandøren af produkterne og få fingerne i en prisliste, så du kan regne en gennemsnitsmargin ud.

Når du har regnet den ud, smider du den ind i dit excel ark og nu har du 2 sorteringsmuligheder. Antal søgninger eller Margin.

Du skal sortere på margin, hvis du ønsker at få den største mulige profit ud af indkøbet. Dog skal du stadig, hele tiden have antal søgninger i baghovedet. Det nytter ikke at købe nogle produkter ind med en rigtig høj margin, hvis ikke folk søger dem.

Nogle vil mene, at man sagtens kan købe ukendte produkter med god margin hjem og skabe nok opmærksomhed via. Facebook osv. og det har jeg da også set lykkedes.

Min personlig erfaring siger dog bare, at de sikreste (og i min optik bedste) indkøb bliver foretaget på baggrund af data og ikke en mavefornemmelse.


De lidt mere komplekse metoder

De overstående værktøjer og metoder er nogle enhver kan komme igang med, uden at have nogle erfaring – mere eller mindre. Det kræver ikke den store forståelse for e-commerce, for at kunne bruge de overstående metoder.

Men hvis du gerne vil udvide dine indkøbsmuligheder endnu mere, kommer her nogle super effektive metoder, som giver dig et indblik i hvad dine kunder forespørger.


Analytics indeholder guld!

Søgeterme i Analytics
Hvis du nået ned til denne del af indlægget, tillader jeg mig at antage du bruger Google Analytics på din webshop. Det er nemlig her vi lige leget det næste stykke tid!

Google analytics har nemlig et helt specifikt redskab, som kan hjælpe dig med at finde de næste produkter til din webshop – det bliver kaldt “Site Search”. Du finder site search ved, at folde fanen “Adfærd” ud.

Her finder du en af underfanerne, som hedder “Site search”. Den folder du også ud og nu har du 4 faner du kan kigge på. Vi skal bruge den der hedder “Søgetermer”.

Søgetermer er en lækker liste med massere af guld på. Den giver dig nemlig alle de søgninger, som dine kunder har haft på din webshop. Der er utrolig mange ting du kan bruge denne liste til; du kan finde nye søgeord og arbejde i din SEO-strategi.

Du kan finde søgeord, som kan indikerer hvad dit næste blogindlæg skal handle om. Vigtigst af alt fortæller den dig omkring de produkter dine kunder søger.

Træk listen ud af analytics og smid den ind i excel og sorter den ligesom vi gjorde før. Jeg lover dig, at du vil finde noget imellem, som kan blive lukrativt for dig!


Gå dybt ind på konkurrenternes territorium

Denne metode er den mest effektive metode jeg har brugt! Den kræver dog noget software, som koster en god slat penge, at få adgang til.

Derfor vil jeg ikke gå i dybden med lige præcis dét software jeg benytter mig af, men derimod fortælle om selve processen med at finde netop dé søgeord, som kan være dine næste bestsellers!

Der findes helt sikkert noget software som kan det samme, men er enten billigere eller helt gratis. Hvis du kender nogle software som kan netop dette, må du meget gerne smide en kommentar med dem!

Scrape dine konkurrenter for søgeord
Jeg bruger et software kaldet “SearchMetrics Suite”. Herinde kan jeg finde et hav af informationer omkring stort set alle hjemmesider, så hvis vi skal holde fast i vores t-shirt virksomhed, vil min første konkurrent analyse gå på Asos.com.

Jeg taster deres URL ind i værktøjet, og så får jeg adgang til en masse lækre data. Dét jeg er interesseret i at vide i denne omgang er, hvilke brands/produkter som har den største søgevolumen hos dem.

SearchMetrics stats

Den overstående her er taget ud fra deres SEO rankings, som allerede her afslører spændende resulater omkring hvilke brands, der hos dem har den største SEO volume og traffik.

Det samme gør jeg så for deres CPC søgeord og denne er typisk endnu mere specifik end SEO søgeordene.

Nu tænker du måske: “Flot, du har fundet et værktøj som kan gøre alt arbejdet for dig” og til dét kan jeg kun sige; ja det er rigtigt nok, den del er faktisk ikke sværere! Men hvad skal du så gøre med alt denne super relevante data?

Tracking af din data
Ligesom vi gjorde tidligere i indlægget, handler det om at bruge alt den data. Så jeg opfordrer til, at bruge samme metode som vi gjorde tidligere i indlægget.

Du vil nemlig opdage – alt efter hvor stor din shop er – at der er mange af søgeordene fra analysen, der ikke vil give mening for dig. Derfor skal du med kristiske øjne gå igennem listen og sortere herefter.

Du kan med kæmpe stor fordel, sætter dine egne tracking KPI’er op og lave en score ud fra disse og danne et overblik på den måde. Det er nemlig min erfaring, at der kommer forskellige faktorer i spil alt efter hvilken størrelse man har og hvilken slags kapital man har at lege med.

Jeg håber dog, at min tracking metode kan give en idé om, hvordan du vil bruge alt den data du forhåbentligt finder frem til!


Finale words…

Jeg håber inderligt, at det her indlæg har givet dig noget. Jeg har glæder mig til at skrive det, da det er en disciplin som jeg synes er meget overset.

Jeg ser alt for mange – specielt unge – som køber alt for meget ind på en mavefornemmelse, og det gør jo ikke noget så længe man får skidtet solgt. Dog vil jeg mene at det er en mere sikker investering, hvis du griber dine indkøb an på et mere databaseret grundlag.

Det var alt for denne gang. Kommenter meget gerne hvad du synes om indlægget, så jeg kan blive bedre – tak!

Tak fordi du læste med!
Chris Kleis

5 Gode wordpress plugins

Gode WordPress Plugins

Hvis du har en blog eller et andet content website, som er bygget på wordpress, er det vigtigt at du har en række essentielle plugins. Dine læsere skal kunne interagerer med dine indlæg og du skal fange dem og fastholde dem, så de vender tilbage og læser dine andre indlæg.

I dette indlæg vil jeg give mine bud på gode wordpress plugins, som jeg bruger hyppigt for at gøre min blog mere interessant og samtidig skabe faste læsere.

Jeg vil enormt gerne høre fra dig, hvis du har nogle andre plugins eller værktøjer, som du mener jeg har overset eller måske kunne bruge. Så smid endelig en kommentar eller en mail til mig!

Yoast SEO

Du ved naturligvis godt, at det er super vigtigt at dine indlæg – og side generelt – er SEO optimeret. Yoast SEO fungerer lidt ligesom en SEO butler. Med Yoast SEO installeret på dit website, kan den altid give dig en idé om, hvor godt dit indlæg er sat op rent SEO mæssigt.

Du vælger et ord eller en sætning, som skal være dit fokussøgeord til indlægget eller siden. Derefter fortæller Yoast SEO dig hvilke elementer du har glemt, som er vigtige for at din SEO bliver bedre på siden.

Yoast SEO giver dig mulighed for, at sætte din Meta title og description til lige det du har lyst til. På Den måde vil dit indlæg altid være 100% optimeret til visninger på google. Samtidig får du muligheden for, at optimere dine indlæg til So-Me (social media). Dette er mega essentielt og man kan med stor fordel finde på en seperat titel til sit indlæg på Facebook. I og med at So-Me har et meget hverdagspræget sprog, kan du øge din CTR (click through rate) gevaldigt ved at smide et mere catchy ord med mere power i på Facebook.

Eksempel:
Wordpress plugins

På dette indlæg har jeg valgt sætningen “WordPress plugins” og så fortæller Yoast mig, hvordan jeg har gjort/eller ikke har gjort brug af fokussøgeordet/sætningen. Alt efter hvor mange af parametrerne jeg har husket, giver dette wordpress plugin mig en pointer i retningen af, hvor godt indlægget er optimeret i forhold til det søgeordet.

Bloom

Dette wordpress plugin er et af dem, som jeg først har fået erfaring med for nylig. Det er jeg rigtig træt af, da det er et genialt plugin!

Bloom giver dig kort sagt muligheden for at nemt – men utrolig flot- at lave en stilren nyhedsbrevsindsamling. Det er den du kan se i min højre sidebar. Den er super simpel og sætte op, style og placere på dit site.

Det eneste det kræver, er en API key fra det mailsystem som du benytter. Jeg bruger f.eks. mailchimp til at lave nyhedsbreve med, så dér bliver mine signups og samlede. Så hver gang en læser tænker “ham der Chris Kleis vil jeg egentlig gerne høre noget mere fra” og de tilmelder sig via Bloom, bliver de samlet på en liste i mailchimp.

Når du så skal oprette en “optin” som de kalder det, starter du med at vælge hvilken type du vil lave. Her er der 6 valgmuligheder, som du kan teste på dit site. Jeg har prøvet en del forskellige, på meget forskellige sites efterhånden. Der danner sig et klart mønster af, at de forskellige pop-ups er de bedst performende. Det er dog helt klart værd, at teste på dit eget site!

Bloom - New Optin

Herefter skal du blot style den og vælge, hvordan den skal blive vist på din side og så er du all good to go! Og så kan du jo passende lige tilmelde dig min liste over i højre side 😉

Easy Social Share Buttons

Der findes rigtig mange wordpress plugins, som kan implementeres til at få en mere social profil på dit site. Jeg har virkelig prøvet mange forskellige – som i rigtig mange – men jeg er endt med at være utrolig glad for dette plugin: Easy Social Share Buttons.

Det kan rigtig mange forskellige ting og give dig samtidige mulighed for, at være 100% herre over hvor, hvornår og hvad der skal blive vist, alt efter hvilke sociale medier du benytter.

Godt nok koster det 19$, men det er penge givet rigtig godt ud, hvis du tager din blog seriøst. Selvom det “kun” er et delingsværktøj, er det et komplet delingsværktøj. Du slipper for at bøvle med ét plugin til Facebook, ét til Twitter og ét til Linkedin. Her får du det hele samlet i et overskueligt og komplekst interface.

Fordele:

  • Alle medier samlet i ét plugin
  • Overskueligt og komplekst interface
  • Det ultimative delingsværktøj

WP Total Cache

Dette wordpress plugin er et wordpress performance optimization (WPO) plugin, som er lavet 100% til at skulle optimere din page speed på sitet. Page speed er både med til, at optimere din generelle SEO værdi på siden og samtidig giver du en bedre oplevelse for brugerne.

Det er et utrolig nemt plugin at bruge. Alt du skal gøre er at installere det – that’s it. Du kan selvfølgelig med fordel konfigurere det efter lige netop dine behov, men som udgangspunkt kan du sagtens bare installere det og bruge dén standard konfiguration, som dette plugin tilbyder. Jeg vil dog klart anbefale og dykke lidt ned i WP Total Cache’s mange indstillinger og sætte det op efter dit eget behov.

W3 Total Cache giver en optimeret oplevelse for dine brugere ved, at give en bedre server ydelse + at det reducerer download tiden på dine sites. Det betyder meget simpelt, at download tiden af siden bliver hurtigere.

Jeg oplevede et boost med det samme, jeg installerede WP Total Cache. Ca. 10 “point” på google’s speed test insight. Det synes jeg bestemt er en helt simpel installation værd!

Kraken.io

Jeg har naturligvis gemt det bedste til sidst! Dette er det nyeste af mine wordpress plugins og jeg er fuldstændig forelsket i det!

Kraken.io er et plugin, som hurtig og effektiv kompressor af dine billeder. Når dine billeder ryger igennem kraken.io sparer den dig for båndbredde (bandwidth) og naturligvis plads på dit site, som er med til at give dig en væsentlig bedre load time på dit site.

Det helt geniale ved Kraken.io er, at det ikke går ud over kvaliteten på billederne! Selvom billedet størrelse i kb/mb bliver væsentlig formindsket går det ikke ned på kvalitet pga. komprimeringen. I forhold til det man sparer på sit site, er de små penge som kraken.io koster, penge givet virkelig godt ud!

For at give et eksempel har jeg taget resultatet af Kraken.io’s arbejde på mit sidste indlægs billeder:

Kraken.io doing work!

Dét som du kan se på billedet er, at Kraken.io har sparet mig for 29,54% i størrelsen af det øverste billede og 52,56% på det andet billedet. Forestil dig så at du havde lavet 100 indlæg med ca. 2-4 billeder til hvert indlæg… Det er rigtig mange %’er som du kan spare!
Selvom du ikke har haft kraken.io på dit site, kan du sagtens købe og installere dette plugin nu og stadig spare en helt masse procenter!

Final words…

Det var alt jeg lige havde på hjertet i denne omgang! Jeg håber du kan bruge nogle af disse wordpress plugins til noget og at du kan optimere dit/eller en andens site endnu mere.

Jeg vil utrolig gerne høre, hvis du har nogle oplagte plugins som jeg har overset eller som du bare rigtig gerne vil dele ud af. Personligt er jeg ret stor fan af CMS systemet, så jeg vil utrolig gerne kunne gøre endnu mere i det.

Hvis du ikke har fået nok af wordpress plugins, kan du finde en endnu mere dybdegående artikel lige her: De bedste wordpress plugins – Den komplette liste af Jonathan Lindahl

Peace out!
Chris Kleis

Google update: “Lead Gen”

Google update: Lead Gen

Googles seneste algoritme opdatering – “Lead Gen”

Hvis dit website lever af utrolig snævre markeder, kan Googles nye algoritme opdatering få konsekvenser for din fremtidige organiske traffik. Hjemmesider som forfølger denne form for organisk trafik, vil nemlig komme under øget kontrol, fordi Googles algoritme vil have større mulighed for, at sætte brugernes hensigt med deres søgninger i fokus og give dem domæner med bedre resultater.

Google vil – som du jo nok ved – give den højeste søgekvalitet til brugerne… men de er lige så interesseret i, at deres egne nye forretningsområder kan øge deres omsætning.
At udfordre Google i disse områder, er en utrolig stor mundfuld! Hvis du vil forsøge og konkurrer med Google, skal du være 100% sikker på, at du kommer med dit “A-game”, med mindre du vil ende med at slås med en søgemaskine, som er specielt lavet til at du ikke kan stjæle Googles fuldstændig absurd gode søgekvalitet.

Er du sikker på at det her er rigtigt?!

I marts 2015 begyndte Google allerede og ligge grundstenene for denne algoritme opdatering, da de lavede deres “doorway page” opdatering. Meningen med denne opdatering var, at identificere døre (eller websites) som ligger vægt på manipulationen af søgemaskinen, på bekostning af brugeroplevelsen.

Denne opdatering betød allerede dengang, at rigtig mange “lead generation” sider fik et hak ned i deres organiske besøgstal. Oprindeligt var det for at undgå hele “search within search” tankegangen – altså at brugerne stadig skulle søge på det givet site for, at finde det de søgte efter. Nu er den så blevet endnu mere intelligent og har et større formål.

Den meget omtalte google update “Panda” lærte os alle denne tankegang. En tankegang, som nu har vist sig at give tilgang til en mere intelligent algoritme – igen.

Helt simpelt forklaret:
Hvis din hjemmeside har en kæmpe stor søgebar i midten af siden, har du højst sandsynligt allerede lagt mærke til en lille nedgang i din trafik. Og hvis du scroller ned over din side og kan se en helt masse interne links, som er forklædt i en alfabetisk række af content, så har du sikkert også mærkede en lille nedgang.

Hvad er lead generation sites?

Godt du spørger, jeg var lige ved at glemme det! Hvis du ikke er helt med på, hvad jeg mener med et lead generation site, så er det de her “Få 3 tilbud” sider f.eks. Det er mere end bare et affiliate site. Lead generation sites er KUN interesseret i, at sende brugerne videre til et andet site. De er altså et mellemled mellem dét som brugeren egentlig leder efter.

Nogle vil mene, at det er en super god service – det synes jeg egentlig – men nogle mener også, at det er roden til disse “search in search” hvor brugeren alligevel skal videre for, at komme frem til det de egentlig søger efter.

“User intent” & “Domain intent”

I takt med at Googles algoritme bliver mere og mere intelligent, bliver de også hele tiden bedre til, at give det rigtig søgeresultat ved enhver indtastning på deres gigantiske søgemaskine.
Google er samtidig begyndt at bruge rigtig meget energi på, at vide hvad præcist de forskellige domæners hensigt er med deres organiske trafik. Det er selvfølgelig hele grundstenen for Google som virksomhed, men det er skræmmenede så meget bedre de bliver dag for dag.

Med den konstant stigende vigtighed af user experience, er det også helt naturligt at deres Googles algoritme går i denne retning. De udvider derfor hele tiden algoritmen med kvalitative data, som kan give den dybde af lag i hver enkel søgning, som hele deres virksomhed er bygget op omkring.

Det er ikke en overdrivelse når man siger, at traditionel SEO var lavet til at give et langt bedre resultat på søgningerne, men de små huller som vi i mange år har manipuleret gennem SEO arbejde, begynder at bliver mere fokuseret på en helhedsoplevelse og ikke kun traditionelle søgeord og traditionel SEO.

Uden at gå i for mange detaljer omkring noget, som jeg absolut ved ingenting om, tror jeg ikke det er for sjov, at Google har brugt så mange penge på AI (artificial intelligence) teknologi i den seneste tid. Den “spider” som google bruger til, at crawle alverdens sider på Google er jo også en maskine ik? Så måske kan deres spider-maskine nå nogle intelligens niveauer vi slet ikke forstår? I don’t know… men satme en sjov tanke.

Nå tilbage til emnet… Googles parring mellem user intent og deres evne til at lave forudseende analyser har helt sikkert været en succes for google over de seneste par år. Det har ledt op til den øget domain intent, som nu går ud over disse “lead generation” sites, da der er et mismatch i mellem – deres ellers meget gode – SEO arbejde og domænets hensigt.

Hvad kan gå gøre for at undgå at blive ramt af denne update?

Den korte version: Sikre dig at din side er bygget med brugerens hensigt i sinde og ikke til søgemaskinen. Dér har du dit bedste forsvar mod at blive deranked eller få en anden straf fra Google. Rigtig mange lead generation sider har duplicate eller meget tyndt content, så dér er hvert fald et sted at starte.

Hvis du vil gå mere i dybden med dit site, kan du gøre nogle gode ting for dit site:

1) Find duplicate content på dit site og få det fjernet i en fart! (det skal du faktisk gøre uanset hvad)

2) Hvis du har en lang liste af interne links på din top-level side, skal du begynde at få den cleanet.

3) Få opsat en strategi for tynde eller næsten-tomme sider med content eller produkter. Få dem enten fjernet eller udbygget til noget med noget indhold!

4) Gå din liste for affiliatepartnere igennem. Så er du på forkant til den næste Google update. (Det mener nogle eksperter hvert fald)

5) Find dårlig designet og placeret banner-reklamer og få dem fjernet. De giver en dårligere brugeroplevelse og det er du ikke interesseret i.

6) Få udviklet en bredere og mere kreativ content strategi. Hold indholdet friskt og med høj kvalitet.

7) Få styr på dit mobil site. Du ved det jo godt… så få det gjort!

8) Sæt dig i brugerens sted og find alle sider, hvor du ikke får den oplevelse du egentlig forsøger at give.

Content Slap

Last words…

Jeg håber indlægget kan hjælpe dig til, at blive klar og være forberedt på Googles kommende opdateringer. Jeg er ret sikker på, at der kommer meget mere i denne dur i deres næste mange updates!

Peace Out.
Chris Kleis

P.S. a big thank you to the guys from Distilled for being the inspiration for this article.

‘Link creators’ – Effektiv linkbuilding!

Seo That Works

SEO THAT WORKS v. Brian Dean

Brian Dean er manden bag Backlinko.com. Han har lavet et online kursus, som går under navnet “SEO THAT WORKS”. Et kursus, som er baseret på en række beviste og testede strategier. Jeg har været igang med kurset i et stykke tid og der er specielt én pointe, som jeg synes passer godt ind som en opfølgning på mit tidligere indlæg omkring linkbuilding.

Mit tidligere indlæg havde meget fokus på webshops, da det krævede en hvis mængde leverandører før at det var rigtig effektivt. Derfor skriver jeg nu dette indlæg, som er væsentlig mere relevant for blogs i al almindelighed. Så hvis du bruger en blog til personlige formål eller til forretningsformål, så er jeg overbevist om, at denne metode kan hjælpe dig til at skaffe super gode links til dit site og dermed hjælpe dig til at ranke højere!

Link Creators

Link creators er en måde, at tænke kreativt med sin linkbuilding strategi. Typisk hænger links sammen med godt content og vi skal naturligvis stadig huske, at skrive rigtig godt content. Forskellen i denne approach er, hvem du skriver dit content til. Det mest gængse er naturligvis, at man skriver til sit ‘target audience’ – altså den mest oplagte målgruppe på dit site. Det giver også klart mest mening, men hvad nu hvis du skriver content, som ikke nødvendigvis er til dit target audience?

Skriv til dine potentielle link creators…

Du skal simpelthen tænke ud af boksen og finde på emner, som er relevante for din blog og dit publikum, men vigtigst af alt for potentielle link creators. Lav content, som er tiltænkt en bestemt gruppe mennesker, som du har kan se har en tendens til at dele og/eller linke til dette indhold.
“Jamen hvad så med mit stam publikum?” – bare rolig! De tager ikke skade af og få et indlæg, som måske træder en lille bitte smule ved siden af det normale indhold. Så længe du stadig har den røde tråd i mente, kan du ikke skyde HELT ved siden af.

Rigtig mange skuespillere i Hollywood har en filosofi som hedder “one for them, and one for me”. Det er lidt samme filosofi man skal få banket ind i hovedet på sig selv omkring sine indlæg/artikler. Måske en filosofi der hedder “three for them, and one for me”.

Powerpage

I forbindelse med at skrive til sine link creators, skal man også have en ‘powerpage’ klar. En powerpage er fuldstændig ligesom en landingpage, vi kalder det blot en powerpage for at adskille den fra de andre landingspages, som du alligevel bygger kontinuerligt. En landingpage med lidt mere “power to it”, som der er brugt lige dét længere tid på.

Hvordan kommer du igang?

Det er naturligvis en længere proces og måske rammer du ikke det perfekte indlæg første gang. Her til skal det siges at det er vigtigt, at du bliver ved med at prøve, indtil du finder den rigtige opskrift, som passer til din blog og dine potentielle link creators!

Du skal starte med at finde emner, som er “hot topics” men som stadig er relevante for din blog. Det nytter naturligvis ikke, at et site som skriver om gadgets pludselig laver et indlæg om One Direction, bare fordi det måske er det hotteste topic lige nu.

Hvordan finder du så de stærke emner?
Der er massere af metoder til, hvordan du finder emner som kan blive delt af dine link creators:

  • Alltop.com – Alltop.com er et site hvor du kan finde en masse forskellige nyheder, som er meget hotte og delte rundt om på nettet.
  • Google Trends – Google trends fortæller dig hvilke emner der er flest søgninger på i en givet tidsperiode. Du kan selv indstille den som det passer dig.
  • Buzzsumo.com – Buzzsumo er måske det stærkeste vækrtøj til, at finde relevante emner, som du kan skrive om. Du indtaster blot en website URL og derefter giver den dig de mest delte og læste artikler fra dét site!
  • Generelle toplister – Du kan ganske simpelt også bruge generelle toplister fra relevante websites. De giver dig en god indikator for, hvad der er populært vedrørende forskellige emner.

Hvordan finder du så dine link creators?
Denne del er måske dén del, som er ny for dig. “Link creators” sidder måske ikke helt fast endnu og måske endda har du slet ikke forstået min forklaring? Derfor får du den lige igen, i en meget forkortet udgave:

“Link Creators er andre blogs/personer, som vil have interesse i og dele eller linke dit indlæg. Derfor skal dit indlæg være rettet mod dem, men uden at det står helt ved siden af dit sites normale indhold”

Alright! Så her kommer et par værktøjer til, hvordan du kan finde potentielle link creators:

  • ahfres.com – ahrefs.com er et SUPER værktøj til, at tjekke backlinks på andre sites. På den måde kan du finde sites eller personer, som linker til noget tilsvarende indhold. Dette er en super effektiv metode og virker rigtig godt!
  • Twitter! – På twitter kan du se hvilke profiler, der har retweetet et specifikt post. De kan potentielt også lave et retweet for dit indlæg!
  • Det samme gælder for resten af de sociale medier. Facebook, Pintrest osv. her kan du samle massere af potentielle link creators ved samme fremgangsmåde.

Afsluttende ord

Okay! Nu har jeg fået delt min nyfundne åbenbaring, som jeg havde i sinde og give videre. Jeg håber at du kan bruge denne strategi til din linkbuilding, så du kan genere endnu flere og super stærke links.
Jeg har selv taget denne fremgangsmåde i brug – faktisk i et af mine tidligere indlæg – men det kommer jeg tilbage til i et andet case indlæg!

Peace Out!
Chris Kleis