Danske online markedsførings blogs

Netværk - Danske Blogs

Danske online markedsførings blogs som jeg læser

Jeg har på det sidste været ude og holde 2 foredrag omkring online markedsføring. Her fik jeg stillet det samme spørgsmål begge gange… “Kan du ikke nævne et par blogs eller lignende, hvor vi kan læse mere?” og jo det kunne jeg da godt, men det blev nogle jeg bare fik slynget ud og mange af de blogs er på engelsk. Det fik mig til, at tænke over udvalget af danske online markedsførings blogs som jeg læser og får en masse ud af.

Jeg har derfor samlet 5 blogs herunder som jeg ofte tager et kig forbi, for at finde ny inspiration og viden.

#1 Micky Weis – Online Markedsføring generelt

For det første er Micky Weis en af de mest hårdt arbejdende personligheder jeg har mødt. Dét baserer jeg på hans cases, som jeg både har læst og hørt om til diverse foredrag. Han har rigtig mange succeser under bæltet allerede og har bare generelt en bred viden om faget.

Hvad søger jeg hos Micky?
Normalt når jeg bevæger mig ind på Mickys blog er det enten for at få mig et godt råd omkring content eller social media marketing, eller også er det for at få et motivationsboost til min hverdag som online markedsførings nørd.

Anbefalede indlæg
1) 17 tips til at blive online markedsføringsguru
2) SlikhaarTV: 1 million subscribers & 5.000 ordrer
3) Bliv stjerneblogger: Sådan starter du en blog

#2 Halfdan Timm – Iværksætteri og generel E-commerce

Da jeg startede min første virksomhed var Halfdan en af de personligheder, som var meget aktive på den “unge iværksætter” scene. Så helt automatisk har jeg fulgt hans indlæg i lang tid efterhånden. Halfdan er den slags iværksætter, som jeg har meget stor respekt for. Han forstår at bygge en virksomhed og lader ikke andre klare det “sure” arbejde. Mange unge iværksættere køber sig ud af sine problemer i dag, hvilket er en skam. Halfdan er et godt eksempel for det modsatte.

Hvad søger jeg hos Halfdan?
Når jeg besøger Halfdans blog er det også et mix af iværksætter tips og SEO tips. Hans cases er gode og tilpas fyldige og nu hvor han har ikke længere har JUF at tænke på, kan vi andre glæde os over at der er mere tid til, at skrive på bloggen ;-)!

Anbefalede indlæg
1) Pagerank er død – Long live the king
2) Sådan skriver du 35.000 ord på under 24 timer (Et rigtig sjovt og lidt uortodoks indlæg)
3) Fokus er alt: En hymne til mine døde projekter (Et indlæg jeg tog til mig for noget tid tilbage)

#3 Sleeknote Blog – Inside e-commerce

Inside e-commerce er et koncept, som Emil Kristensen har lavet på Sleeknotes blog. Det er nogle utrolig spændende indlæg, om virksomheder der begærer sig på det online marked på forskellige måder. Indtil videre har Inside e-commerce været utrolig godt og jeg håber de holder dampen oppe og forsætter med at lave de gode indlæg!

Hvad søger jeg på Sleeknote bloggen?
Pt. søger jeg disse “inside e-commerce” indlæg, da det hovedsagligt har været deres fokus indtil videre. Indlæggene har været på engelsk, men det har nu ikke gjort det store synes jeg. Indlæggene giver et rigtig godt indblik i andre virksomheder, som på mange måder minder om Firtal (der hvor jeg arbejder). Så på den måde er det vildt spændende og høre om deres forskellige tiltag og udfordringer. Og hvem ved, måske er der ikke længe til at det er Firtals tur til at lave en inside e-commerce?!

Anbefalede indlæg
1) Inside E-commerce – JYSK
2) Inside E-commerce – CYKELPARTNER

#4 Henrik Bondtofte – SEO optimering

Henrik Bondtofte er en af de meget erfarne danske online markedsføringsspecialister, med et speciale i søgemaskineoptimering. Det er hvert fald i SEO faget jeg har læst mange af Henriks indlæg og specielt husker jeg, at hans e-bog “Linkbuilding bogen” var en af mine første bekendtskaber med emnet.

Hvad søger jeg hos Henrik Bondtofte?
På Henriks blog søger jeg specifikke tekniker og gode råd indenfor SEO og linkbuilding. Siden jeg læste hans bog har jeg altid søgt tilbage til hans blog for, at finde lidt mere. Jeg er sikker på at han også har udvidet sin viden til andre felter, så det skal jeg helt sikkert også have kigget på ved lejlighed.

Anbefalede indlæg
1) Sådan vurdrer du om et link er din tid værd
2) AuthorRank
3) 7 gode råd til din linkbuilding

#5 Martin Thorborg – Iværksætteri

Meget kan man sige om Martin Thorborg, men det er virkelig svært at tage fra ham, at han er en inspirerende personlighed. Da alting startede for mig et par år tilbage, var han den person der fik mig igang med det hele. Alene af den grund, er han her på min liste. Han er lidt “The Godfather” for unge iværksættere og det synes jeg er prisværdigt – på trods af at mange ting han har lagt ud på facebook osv. efterfølgende ikke lige har været min smag, så er han en af grundene til at jeg er dér, hvor jeg er i dag.

Hvad søger jeg hos Thorborg
Ja det er lidt sjovt… Jeg søger ikke længere det jeg gjorde i starten. Dengang søgte jeg inspiration og tips til at komme igang, men i dag søger jeg bekræftelse i at jeg tog det rigtige valg. Samtidig giver Martin stadig nogle gode pointers ind i mellem om, hvordan man skal holde motivationen oppe og bare klø på! Og så er han sku også meget sjov…

Anbefalede indlæg
1) Fokuserer du på SEO og Adwords når du ingen vegne (jeg er ikke nødvendigvis enig i indlægget, men det er en sjov pointe)
2) BOG – Iværksætter til jeg dør

Hvilke blogs læser du? Kommenter herunder så jeg kan få endnu mere ny viden!

Peace Out!
Chris Kleis

Salg af Capshoppen.dk – Mit første exit

Mit første salg af virksomhed – Capshoppen.dk

Fredag d. 13 november 2015… En dag jeg vil huske resten af mit liv! Det var nemlig dagen, hvor jeg solgte min første virksomhed. Det er en smule ambivalent og skulle sige farvel til sin første virksomhed, men omvendt er jeg også helt sikker på at det er det rigtige valg – både for Christian (min partner) og mig selv.

Grunden til salget havde ikke noget og gøre med, at det var en dårlig forretning eller noget i den dur. Det handlede simpelthen om, at Capshoppen.dk ikke fik den kærlighed den fortjener, pga. at både Christian og jeg har haft vores fokus andre steder. Vi satte os derfor ned og så hinanden i øjnene og blev enige om, at vi ikke kunne overskue at drive Capshoppen på den måde, som den fortjener.

Dét at holde fokus

Når man ligesom mig har gang i mange forskellige ting har jeg lært nu, at det er sindsygt vigtigt at prioritere sin tid godt og holde fokus på dét, som tilfører dig mest glæde, erfaring og der hvor du føler du for mest ud af din tid. Mit arbejde hos Firtal og Made4men er dér hvor jeg føler, at jeg får mest ud af min tid og samtidig er det dér hvor jeg er mest glad og tilfreds. Samtidig er min stilling hos Firtal en meget krævende stilling, som jeg ikke vil tage for givet. Derfor føler jeg, at jeg skylder Firtal mit fulde fokus – og det tror jeg på at jeg kan give dem nu!

Jeg vil stadig forsøge at udvikle mine kompetencer ved, at bruge tid på at arbejde med lidt SEO, programmering osv. for andre, men ved “kun” at have Firtal tilbage kan jeg være langt mere fleksibel med min tid og stadig tilfører mig ny viden den vej.

Processen af salget

Jeg skal indrømme blank, at jeg var super nervøs det vi skulle sætte gang i projekt “salg af capshoppen”. Jeg havde aldrig solgt en virksomhed før i den størrelsesorden og alene tanken om, at der skulle overføres x antal kroner, varelager skulle stemme og vi skulle finde en køber som vi kunne stå inden for at sælge til. Alle disse elementer skræmte mig rigtig meget og der er det jo rigtig godt, at have en partner som virkelig er god til at sætte sig ind i den slags sager!

Hvor sælger man en virksomhed?

Vi kendte naturligvis til sitetrader.dk og amino virksomhedsbørs, men skal du have en bare nogenlunde eksponering af dit salg koster det knapper. Vi så ikke andre muligheder end at slå op begge steder og derefter dele vores eget opslag på diverse Facebook grupper med relevans for salg af virksomheder. Det lykkedes os og få henvendelser allerede dagen efter opslaget på alle medier.

Det kan være utrolig svært, at vide hvilke mennesker man handler med. Vi brugte selvfølgelig derfor de meget gængse metoder med, at tjekke både Facebook, Linkedin og proff for, at finde ud af hvor seriøse de forskellige henvendelser var. Vi svarede pænt på dem alle sammen – naturligvis – men man kunne hurtigt tegne sig et billede af, hvem der var seriøse og hvem der bare ville spørge for at spørge.

Vi har haft 4 henvendelser som vi arbejdede videre med. En god blanding af forskellige købere, som endte med at give mig 3 forskellige erfaringer.

Erfaring #1
Hvis en køber er alt for energisk og snakker for meget er det højst sandsynligt fordi, at køber ikke har har noget at have dét i. Snakken går generelt om emner, som ikke direkte har noget med salget at gøre. CUT TO THE CASE eller find en anden køber.

Erfaring #2
Kend din virksomhed. Det giver selvfølgelig lidt sig selv, men det kom alligevel bag på mig, HVOR mange tal, produkter og jeg ved ikke hvad, som jeg burde kende til med det samme de spurgte. Der skal jeg blankt erkende, at jeg ikke var nok forberedt. Derfor har jeg lovet mig selv, at alle virksomheder jeg kommer til at have med at gøre i fremtiden, vil jeg kende hele vejen igennem og altid være forberedt.

Erfaring #3
Nok den aller vigtigste erfaring jeg tager med mig fra dette salg af capshoppen. Det tager fandme – undskyld mit sprog – hårdt på én personligt. Nu kan jeg kun tale af egen erfaring, men jeg har været overvældet af hvor hårdt/svært det er at sælge sin virksomhed på en ordentlig måde. Heldigvis for mig havde jeg min partner til at støtte mig op af, men det var stadig en ordentlig omgang. Jeg havde næsten en 3 uger, hvor jeg ikke sov ret meget og der blev spillede på hele følelsesregistret. Nu står jeg på den anden side og er vildt glad for oplevelsen, uanset hvor mærkeligt det lyder. Det er bare rigtig rart at vide, at det var det rigtige valg man tog og at man nu kan fokusere på det, der er vigtigst lige nu!

Hvad skal der så ske nu?

Nu er jeg ‘virksomhedsløs’ hvilket er en kæmpe lettelse, når jeg tænker på det job jeg har. Så derfor forbliver jeg nok dét i et stykke tid. Hele grunden til salget er trods alt pga. mit job…
Det er BESTEMT ikke udelukket, at jeg vender tilbage som virksomhedsejer. Målet er stadig, at skabe noget selv en dag, men så længe at jeg er aller mest glad hos Firtal, er jeg at finde dér!

Last words…

Det her indlæg har jeg haft rigtig mange tanker omkring. Skulle jeg skrive det eller lade vær? Hvor skulle fokus ligge osv. Det er endt med lidt af en rodebunke og det beklager jeg! Den er ikke så teknisk, som den skulle have været, men er i stedet blevet mere personlig for der hvor jeg er nu, er det faktisk lidt vigtere.

Chris Kleis

Peace Out!
Chris Kleis

Hvordan jeg skaffede 50+ stærke links (still counting) in no time!

Linkbuilding

Hvordan jeg skaffede 50+ stærke links (still counting) in no time!

Okay… Det her indlæg har jeg faktisk glæder mig til, at skrive om. Det er nemlig ikke rocket science på nogle som helst måde, men HOLD NU OP hvor er det en let måde, at skaffe gode og holdbare links til sit site på!

The big secret…

…Leverandør links – Jep, as simple as that! Jeg bruger til daglig Magento, når jeg arbejder på Made4men.dk og jeg har også tidligere været i gang med netop denne strategi for, at hente links til sitet. Denne gang tog jeg en lidt anden og mere effektiv approach, som jeg har tænkt mig at dele med dig i dag, i form af en lille og utrolig nem 5 steps guide. Det skal dog siges, at denne guide mest er tiltænkt til webshops, men hvis du er blogger eller har en service, er jeg sikker på at du også kan trække noget værdifuldt ud af guiden!

Step 1 – Find alle dine leverandører

Først trækker du alle data ud på dine leverandører, som er relevante. De mest essentielle er naturligvis navnet på leverandøren, deres website – og vigtigst af alt – deres kontaktpersons e-mail adresse. Disse informationer plotter du ganske simpelt ind i et excel ark, på den måde du synes er mest overskueligt. For mit vedkommende i Magento, kunne jeg helt simpelt bare kopierer tabellen af leverandører ud og jeg tænker, at det rimelig let kan gøres noget lignende på andre platforme.

Step 2 – Skab dig et overblik

Så tilføjer du følgende 4 kolonner i dit excel ark:

  1. LINKS
  2. CAN WE?
  3. CONTACTED?
  4. ANSWER

LINKS – Indtaster du hvorvidt siden har links til dit site eller ej. Hvis nej, skriver du “NO” i feltet. Hvis ja, skriver du “YES”. Har du et site i flere lande kan du tilføje “DK”, hvis f.eks. der kun er et link til dit .dk domæne, men ikke til dit .no eller .se domæne.

CAN WE? – Her kommer den eneste tidskrævende del af processen. Du tjekker hurtig leverandørens site igennem for, at finde ud af om det overhovedet er muligt, at få et link fra vedkommende. Rigtig mange leverandører har en “forhandler” eller “retailer” side, som de propper deres forhandlere på. Har de sådan en, eller noget tilsvarende skriver du “YES” i feltet. Er du i tvivl, men har en formodning om, at der kunne være et potentielt link, skriver du “MAYBE”. Er der ingen mulighed for et link – det kan f.eks. være, hvis de selv har en meget aktiv webshop, eller hvis deres hjemmeside bare ikke er bygget op til den funktion, skriver du “NO”.

CONTACTED? – Her skriver du bare om leverandøren er kontakte eller ej. “YES” eller “NO”. Denne kolonne er mest tiltænkt, som et overblik for din egen skyld. Så ændrer du naturligvis den status, når de er kontaktet.

ANSWER – Leverandørne vil give dig svar inden for ca. 48 timer (enten er det tidszonerne der gør udslaget, eller også tager de først stilling til det lidt senere). I denne kolonne udfylder du bare hvad leverandøren svarer. Jeg bruger personligt “GO” = jeg får links. “NO GO” = jeg får ingen links. “LATER” = jeg laver en opfølgning senere.

Step 3 – Sorter dine leverandører

Nu skal du have sorteret dine leverandører, så du ved hvilke leverandører, du skal sende hvilke mails til. Her markerer du kolonnen “CAN WE?” og sorterer med den knap, som jeg har markeret på billedet herunder:
Markering i excel
Der efter bruger du den pil som kommer på cellen “CAN WE?” og sorterer efter “Decending”. På denne måde får du sorteret alle dine leverandører efter, om du kan få links derfra. Du sletter så bare alle dem der har status “NO” fordi dem har du allerede tjekket, at du ikke får noget ud af – og der er ingen grund til, at potentielt gøre dig uvenner med nogle.

Step 4 – Kontakt dine leverandører

Nu skal du have kontaktet dine leverandører. Hvis du har engelsktalende leverandører, er det naturligvis en super god ide, at få givet leverandørerne et stempel. Jeg giver dem “DK” eller “ENG”, så jeg ved hvilken mail de skal have senere. Opdel dem derefter i 4 kategorier:

  • “YES – DK”
  • “YES – ENG”
  • “MAYBE – DK”
  • “MAYBE – ENG”

Nu skal du så have skrevet 4 mails, som passer til hver kategori. Hvordan du skriver disse vil jeg ikke blande mig i. Der er meget forskellige tilgange til mails, når det drejer sig om B2B, så du skal selvfølgelig holde den stil i plejer i din virksomhed!

Når du skal sende én mail til mange forskellige modtager uden, at de ser det, kan du benytte Autopilot så du undgår problemer! Du kan naturligvis også bruge f.eks. gmail – sende den til dig selv, og så alle leverandørerne som BCC. Jeg anbefaler dog, at bruge Autopilot.

Step 5 – Ventetiden

Hvis du ligesom mig, har rigtig mange leverandører fra udlandet, skal man være rimelig tålmodig. De skal jo lige vågne og tage stilling til mailen ;-).
Når de så svarer, udfylder du den sidste kolonne “ANSWER” med f.eks. “GO” eller “NO GO” – eller hvad du nu vælger at kalde dem. Hvis nogle kommer med en forklaring om, at de er ved at lave nyt site eller noget andet, skriver du “LATER” og giver dig selv en kalender note om 2-3 måneder, så du kan følge op på den request.

That’s it!

Det er så simpelt! Det er en opgave jeg har haft liggende længe, men som jeg er blevet ved med, at udskyde fordi jeg måske ikke helt troede på den… Det har jeg fortrudt i dag!

På lige omkring 48 timer fik jeg 50+ links til mine .dk, .no og .se domæner og de bliver stadig ved med, at tikke ind. Rigtig mange af disse leverandører har eksisteret længe og deres website er dermed også forholdsvis gammelt. Der kan derfor, ind i mellem være nogle virkelig stærke links, med en rigtig høj Page Authority. Denne approach til links er guld værd, så hvis du ikke allerede har været igang med den, så kom i sving!

Peace out!
Chris Kleis

Hvaaaa…. Det der Firtal, hvad er det egentlig?

Firtal Logo

Firtal – Hvad er det for en størrelse?

“Hvad er det der Firtal?” – Dette spørgsmål bliver jeg stillet næsten på daglig basis, af min familie, venner og bekendte – faktisk op til flere gange af samme mennesker. Jeg kan sagtens forstå, hvorfor de får alting forvirret sammen og måske ikke kan finde hoved og hale i, hvad Firtal egentlig er for en størrelse. Jeg tænkte derfor, at det ville være oplagt, at skrive et indlæg omkring hvad det er for en virksomhed, jeg går og bruger +45 timer på om ugen. Jeg har tænkt mig bare, at starte fra en ende af…

Firtal Group

Firtal Group - Træet

Firtal Group er moderselskabet, hvor alting ligger under. Som den super primitive tegning indikerer, så er der 5 virksomheder- eller grene – under selve hovedselskabet og jeg tror det er her, at rigtig mange står af og ikke kan finde hoved og hale i hvad, der er hvad. To super seje mænd ved navn Jesper Hvejsel og Mikkel Salling er de to ejere af hele “skidter-møjet” og det er dem, som har bygget det hele fra ingenting. Det er også en klar motivationsfaktor når man arbejder sådan et sted, at man har kæmpe respekt for stedet og menneskerne bag. Der er konstant noget, at se op til og jagte!

Firtal Brands

I Firtal brands sidder den ene medejer af hele skidtet Mikkel Salling, stort set alene. Han sidder og sælger et produkt, som Firtal ejer og har patent på. Produktet er RazorPit, som er en silikone sliber, der får dine barberblade til at holde for 90% længere. Et produkt, som har et kæmpe potentiale og som hele tiden oplever massiv vækst. Produktet bliver solgt over næsten hele verden og er brandet pisse sejt! RazorPit mangler stadig – efter min helt egen mening – at peake. Der ligger et kæmpe potentiale, hvis der virkelig bliver pushet på den!

Firtal Web

Det er her jeg arbejder! Firtal Web er den største omsætningskilde pt. og ejer ca. 7 forskellige webshops, i 3 forskellige brancher. Hver branche har ligesom deres egen “modershop”, som er den største shop med masser af omsætning og sortiment.

De 3 store shops er:
Made4men.dk – MEN
Helsebixen.dk – HEALTH
Incover.dk – CONSUMER ELETRONICS

Alle disse shops kunne i sig selv sagtens være én forretning, og man kunne lave en sund og rigtig god forretning på den og læne sig tilbage og være glad. Hos Firtal ligger de alle sammen under et tag og derfor har hver af shopsene også en BUC (Business Unit Coordinator), som tager sig af dem – en slags “Mini-direktør”. Det er dét jeg laver hos Firtal! Jeg sidder som BUC på MEN delen af Firtal Web. En stilling, som jeg er utrolig stolt af, at have opnået i mit forholdsvis korte liv rent arbejdsmæssigt – men egentlig også generelt i guess!

Der sker rigtig meget i Firtal Web og der bliver konstant kigget efter nye muligheder og udfordringer, som vi kan tage op og nedlægge på stribe! Det må næsten også være det fedeste ved, at arbejde sådan et sted. Tiden går så stærkt og det føles slet ikke som arbejde – og det er vel egentlig drømmen ik?

Geniads

Er en virksomhed der er 50% ejet af Firtal og 50% ejer af, en af verdens sejeste mænd – Jesper Balleby. Geniads er et konsulent firma, som laver adwords til andre virksomheder. De sidder også under samme tag som resten af Firtal organisationen og har også oplevet vækst i deres levetid og har sågar fået flere ansatte. De fylder mere og mere og det er en fornøjelse, at have dem under samme tag. De er voldsom dygtige og hjælper rigtig mange virksomheder med, at tjene penge på deres adwords og lave det til en god forretning.

Firtal Tech

Her er en af de dele, som jeg taler rigtig meget om, men ikke som sådan har noget med at gøre. Jeg synes ærlig talt bare, det de laver er alt for fedt! Firtal Tech er vores super geeky del af virksomheden. Her sidder bla. en kanon fyr ved navn Rasmus Dencker, sammen med vores ene ejer Jesper Hvejsel og laver et projekt, ved navn Fliva. Du kan læse om projektet ved, at klikke på “Fliva” – det er for sejt! Projektet deltog bla. i den super fede konference i USA – Tech Chrunch Disrupt i Silicon Valley. Dét alene er jo bare sejt!

Det er en super sjov del af virksomheden og der sker altid nye ting, og de taler meget ærligt omkring alt der sker hos dem. Firtal Tech er samtidig dem, som jeg og de andre BUC’s går til når vi skal have teknisk assistance på vores sites og hvis der er noget jeg beundrer dem for, så er det deres tålmodighed og evne til, at formidle tingene videre til os. Det giver en rigtig god arbejdsgang og de vil utrolig gerne lære fra sig, hvis man altså vil lære det!

Jeg tror på, at Firtal Tech kommer med endnu flere, super fede projekter, som en eller anden dag skiller vandene!

Joint Venture

Dette er en gren, som godt kan stå lidt alene – eller hvad man nu siger. Det er en gren, der vidner om, at har du en genial ide til et projekt og du kan stå inde for det, så er der en mulighed for, at Firtal Group kan være din samarbejdspartner. Jeg har ikke så meget andet og sige til den, men jeg synes det er prisværdigt, at vide at den er der!

Til sidst…

I kan jo nok fornemme, at jeg er rimelig glad for mig arbejde og det er jeg ikke bange for, at give udtryk for. Firtals mål er, at overtage verden og hvis alting forsætter som det gør nu og vi kan hente endnu flere dygtige kollegaer, jamen så kan jeg ikke se, hvad der skulle stoppe os!

Peace Out!
Chris kleis

Partner-Ads Trimming

Partner-ads Trimming

Så er det blevet tid til, at skrive lidt igen. Jeg har valgt at skrive om nogle tanker jeg har gjort mig omkring en kanal, som jeg er rigtig stor fan af; Partner-Ads!. Hvis du af uforklarlige grunde ikke er på partner-ads endnu, så se at komme afsted i en fart. Det er et affiliate netværk, som bare virker. Det er en kanal, som jeg bruger flittigt på Made4men.dk og det virker bare!

Mine tanker går dog alligevel på, om det er en retfærdig måde at pengene bliver givet ud på. Lad mig forklare lidt nærmere…

Partner-Ads – lyn hurtigt

Bare lige super hurtigt til dig, som måske ikke kender til affiliate marketing, så er partner-ads et affiliate netværk. Det går hovedsagligt ud på, at der er en række affiliatepartnere, som stiller et site til rådighed, som kan generere besøgende, tilmeldinger, salg eller hvad man nu er ude efter som annoncør. Som annoncør stiller man så en række reklamematerialer til rådighed, som affiliatepartneren kan bruge af. Samtidig bestemmer annoncøren en takst, som så er det affiliateparnteren får ud af og sende en potentiel kunde videre til annoncøren. Bloggere er et super godt eksempel: En blogger tilmelder sig som partner i netværket. Bloggen tilmelder sig derefter dit affiliateprogram, og når bloggen så linker til dit site og der går et salg igennem – så bliver de betalt taksten. Gav det mening? Det håber jeg!

Last Click Attribution (LCA)

Last click attribution er dét klik der afgøre et salg, tilmelding eller hvad det nu kan være (jeg tager udgangspunkt i salg). Købere på nettet er nemlig generelt overvejende, når de vil handle. Ved at bruge funktionen “top konverteringstier” i din analytics opsætning kan du se resultatet for netop dit site. Ved at have kigget de forskellige sites igennem, som jeg har adgang til – som er ca. 15 – er det helt tydeligt, at kunder generelt har tendens til, at bruge mere end ét klik for, at finde frem til, at de ønsker at handle dér. Men hvilken interaktion er det så, der afgøre salget? Fordi hvis det ikke er affiliatepartneren, er han så i sin ret til sin takst?

Næste “problem” er nemlig, at affiliatepartnernes besøgende efterlader en cookie og det er denne cookie, som giver affiliatepartneren rettighed til sin takst. En cookietid er bare 30 dage… Så hvis en kunde har været første gang på sitet pga. affiliatepartneren, men ikke har købt, og så kommer tilbage indenfor de 30 dage gennem f.eks. Adwords, betaler du som annoncør både for affiliatepartneren OG Adwords. Er det fair?

Det er denne tanke, jeg har leget med i et stykke tid. Ved at logge ind på din Partner-ads konto, kan du se alle transaktionerne, som de mener er gået igennem en afiiliatepartner. Kører man dem op imod analytics’ transkationer, vil man i analytics også kunne se en LCA. Det er denne vi må gå ud fra er den rigtige – fordi helt ærligt, det er jo google.

Del konklusion

Det vil naturligvis være en smule farligt og begynde, at dykke for meget ned i sine partnere på denne måde. I sidste ende vil man nok godt kunne argumentere for, at hvis partneren ikke havde været der i første omgang, vil salget måske slet ikke have fundet sted? Samtidig vil det kunne resultere i, at ingen “turde” være partner hos dig, fordi man var super opmærksom på dette. I don’t know… Den del har jeg ikke tænkte videre over endnu. Den kommer sammen med en konkret case en dag.

Jeg vil ønske jeg havde konkrete tal på dette, men har ikke fået samlet nok data endnu til, at have en konkret case. Det håber jeg, at jeg får inde længe så jeg kan understøtte min tese!

Men nu har du fået et lille indblik i, hvad jeg går og tænker over når jeg har lidt “me-time” 😉

Peace Out!
Chris Kleis

Rising Stars – Ungiværk konference

Min partner i Pavoscreen Scandinavia og Capshoppen.dk og jeg deltog i aftes, fredag d. 05/09/2014 til, i et nyt initiativ ved navn “Rising Stars”, som en række unge iværksættere i Danmark havde arrangeret. Det var blandt andre Casper Blom og Halfdan Timm, som havde stået for arrangeringen af konferencen.

Can i just say…

Jeg synes initiativet var helt kanon! Da jeg så eventen var min første tanke “ja selvfølgelig!”. Det var oplagt, da arrangørende i forvejen havde et kæmpe netværk på næsten 10.000 medlemmer i Facebook gruppen “Ung i værk”. Af en eller anden grund, blev det bare ikke helt hvad vi havde håbet på…
Arrangementet var faktisk rigtig godt støbt sammen; Først en velkomst, hvor mange af de unge iværksættere kunne møde deres forbilleder, efterfulgt af et skarpt stand-up sjov, som tog udgangspunkt i mange unge emner – so far so good!
Så var der en kort pause og her kom min førte spekulation. Min partner og jeg virkede til, at være nærmest de eneste jyder der havde taget turen til København for det gode initiativ. Vi scoutede lidt rundt i rummet, og kunne ikke ænse nogle af de jyske unge iværksættere, som vi kendte en smule i forvejen. Lidt en skam, når man nu har fået sådan et kompetent hold til, at stå for arrangementet.
Der var derimod stort fremmøde af københavnere, som i forvejen så ud til, at have et nogenlunde kendskab til hinanden.

Mads Peter Veiby – Spilnu.dk

Første taler på scenen var Mads Peter Veiby, som blandt andet har stiftet mobilselskabet M1, Lotto24.dk og nok mest kendt for spilnu.dk. Han var oplagt, flabet og selv fed på den helt rigtige måde! Oplægget var passende til det publikum han snakkede til, og han fik alle de håbefulde unge iværksættere (inklusiv mig selv) rigtig godt med. Der var samtidig en sjov og munter stemning, som hele salen havde det komfortabel med – virkede det til.
Historien var også tilpas i den forstand, at Mads Peter Veiby ikke er et geni, men tværtimod en ægte entreprenør, som bare får tingene til at ske, på trods af evner. Alt i alt, et rigtig godt indslag!

Dominos Pizza

Arrangementet kostede 75 kr. og det var inklusiv mad, som naturligvis var Dominos Pizza (jeg siger naturligvis, da Casper Blom er medejer af det). Der er ikke en finger, at sætte på dette! Kanon god service, at der kom friske og varme pizzaer til fri afbenyttelse.

Lasertryk.dk

“Anders Grønborg & Esben Mols Kabell ft. Dj Diverze” sådan lød næste og sidste taler i rækken. Jeg havde selvfølgelig hørt om Lasertryk.dks bog, (som man endda var så heldig at modtage gratis ved deltagelse) men egentlig var mit kendskab til virksomheden udover det = 0. Dette indslag var også med miksede følelser… For det første var min partner og jeg kørt hele vejen fra Århus til København, så vi var i forvejen ret smadret. Udover det, havde de taget en gammel ven med, som var DJ, og hvis du ligesom tænker “DJ og foredrag hører nok ikke liiige sammen” så har du fuldstændig ret! Efter min mening, var det stort set det eneste der ikke fungerede 100%. Musikken fra DJen larmede for meget til, at man kunne høre hvad Anders og Esben sagde, hvilket var en stor fejltagelse. De fortalte nemlig rigtig mange relevante ting – og meget blandede ting. De hoppede lidt frem og tilbage omkring, hvad de som virksomhed gør i dag, for at få succes.
Netop dette emne, synes jeg er svært at sætte op mod unge iværksættere. Rigtig mange af tingene er naturligvis fuldt brugbart, og kan skaleres ned i størrelse, hvor det bliver relevant for unge iværksættere, men når ca. halvdelen af foredraget går på, hvordan du håndtere medarbejdere, kan det blive utrolig tungt at høre på. Heldigvis for Lasertryk.dk, var de to talere livlige og inspirerende, så det blev aldrig RIGTIG kedeligt.

Konklusion på Rising Stars

På det helt personlige plan, bliver jeg nød til, at have fri en hel dag for, at kunne holde energien oppe til sådan en lang dag/aften – men det er 100% selvforskyldt.
Jeg er gået fra Rising Stars med en rigtig god mavefornemmelse. Der blev ikke gjort meget ud af networking, men det bundede nok mere eller mindre i, at arrangementet lå en fredag, hvor jeg må formode rigtig mange kom direkte fra arbejde af. Så er man (af personlig erfaring) mere tilbøjelig til, at være en smule uoplagt til den slags.
Jeg ser meget frem til, at arrangementet (forhåbentlig) bliver afprøvet i Århus eller en anden by i Jylland. Samtidig håber jeg arrangementet bliver rykket til en lørdag, og starer et par timer tidligere
Der skal samtidig lyde en stor ros til, arrangørerne og de som sponsorede arrangementet – tror sjældent man får SÅ meget for 75 kr.

Peace Out.
Chris Kleis